Tekst Julie Damgaard

Det sker med usvigelig sikkerhed. Hver november. Først ryger juledekorationerne over byens gader op. Og så ryger mit humør i bund. Af uudgrundelige årsager generer oppyntningen på Strøget mig i særlig grad. Hen imod årets slutning er jeg derfor en sjælden gæst i indre by. Får jeg alligevel forvildet mig derind – båret med af indkøbsgale menneskehorder – farer der prompte en lille djævel i mig, der indtrængende hvisker: riv, flå, knæk, tramp, SMADR! Og kun på grænsen til det glade vanvid får jeg lagt glitterstads, stjerner og granranker bag mig. Forleden bragte flugtruten mig over Kgs. Nytorv og ned i Peder Skrams Gade, hvor jeg bag en matteret rude i et magisk skiftende lys (vist nok) fik et glimt af julenissen. I ly for kaos. Først da sænkede freden sig.